Skip to the content

Slik

Azofarvestoffer bør du undgå

Ønsker du at forbyde slik? Nej, det er der vist ikke mange, der gør. I stedet handler det om at vælge det rigtige slik.

Du bør i særdeleshed undgå azofarvestofferne. De er rigtigt gode til at få farven på varen til at holde længe og virke klar og ren.

Azofarvestofferne er til gengæld mistænkt for at give problemer, når vi taler om koncentrationsevne, hyperaktivitet, allergi og astma og desuden er de mistænkt for at give leverskader.

Kig efter naturlige farvestoffer

Næsten al slik indeholder farvestoffer. Der findes dog gode alternativer til slik og sodavand med azofarvestoffer.

Du kan vælge produkter uden farvestoffer eller produkter med naturlige farvestoffer f.eks. den røde farve fra rødkål, rødbeder og gulerødder.

Gode råd

  • Undgå azofarvestoffer ved ikke at købe slik med teksten: "Kan have uønskede virkninger på børns aktivitetsniveau og opmærksomhed”.
  • Undgå generelt E-numrene E 100 til E 180.