Skip to the content

Syltetøj og marmelade

Pektin gør syltetøj og marmelade tykt

Mange typer syltetøj og marmelader er tilsat fortykningsmiddel, som gør dem tykkere. Tit bruger man stoffet pektin fra appelsin- og citronskaller og æblerester.

Det udtales pek-tin og har E-nummer 440.

Pektin er et eksempel på et tilsætningsstof, der er helt naturligt. Derfor er det også tilladt at bruge pektin i økologisk syltetøj og marmelade. 

Der findes også pektin i stikkelsbær og solbær, men kun lidt i jordbær og hindbær. Du kan også bruge agar som fortykningsmiddel. Det er udvundet af rødalger.

Hvad er forskellen på syltetøj og marmelade?

Marmelade og syltetøj består af frugt, oftest kogt og sødet.

Syltetøj har tydelige frugtstykker, mens frugterne ikke er synlig i marmeladen. Lovgivningen stiller højere krav til frugtindholdet i syltetøj end i almindelig marmelade.

Gode råd

  • Kig på E-numrene på din madvare. Nogle E-numre er helt naturlige tilsætningsstoffer, mens andre er kunstige.