Skip to the content

Opgave 6

Fang den sorte sod

Alle levende lys soder, hvis vægen er for lang, eller hvis noget forstyrrer flammen – for eksempel ved træk, eller hvis du puster på den.

Ofte kan du ikke se soden, fordi partiklerne er så små. Men du kan samle nogle af partiklerne op på en tallerken med et lille forsøg.

  • Hold en tallerken over et tændt stearinlys. Nu kan du se en del af de partikler, der normalt bliver sendt ud i luften – og ned i dine lunger – hvis et lys ikke brænder ordentligt.
  • Eksperimentér med forskellige slags lys, forskellige længder på vægen og andet, der får lyset til at sode.

Hvad finder du ud af?