Print side

KEMIEN på værelset

Her kan du se et værelse med nogle ting, som du måske også har på dit eget værelse. Hvad er det egentlig, du omgiver dig med på værelset?

Særligt interesserede kan finde en udvidet tekst her

Smykke

Mange sølvsmykker er ikke kun lavet af sølv, for sølvet er ofte blandet med et andet metal. Det er tit nikkel, der er meget billigere end sølv. Nikkel kan give problemer for din hud, og det kan give allergi i form af kløe eller udslæt. Man kalder det nikkelallergi. I Danmark og EU må ting, der rører ved huden, ikke afgive ret meget nikkel. Det gælder for eksempel lynlåse, smykker og mobiltelefoner.

  • Spørg om smykkerne indeholder nikkel, inden du køber dem. 

Tuschpen

Farven i en tusch er opløst i sprit eller vand. Du kan tydeligt lugte, når det er sprit i, men det er usundt at indånde spritdampe, da du kan få hovedpine og blive svimmel. 

  • Brug kun sprittuscher, når det er yderst nødvendigt og sørg for at lufte ud. 

Parfume

Parfume er en blanding af duftstoffer. I en enkelt parfumeflaske kan der være flere hundrede duftstoffer for at skabe den helt rigtige duft. Du kan også finde parfume i produkter som shampoo, sæbe, kosmetik, vaskepulver og skyllemiddel, viskelæder, stearinlys, brevpapir og legetøj. I ingredienslisten bag på produktet har parfumen navne som parfume, parfum, fragrance eller aroma.

Parfume kan give allergi ved kontakt med din hud, så du bliver rød eller får eksem på huden – kontaktallergi. Der er 26 duftstoffer er særligt slemme til at give allergi. 

  • Kig på ingredienslisten og lugt dig frem.
  • Brug kun parfume, når det er meget vigtigt for dig. Hvornår er det vigtigt?
  • Hold vejret, når du sprøjter parfume på.

Levende lys

Almindelige stearinlys giver hygge, men de forurener samtidig luften med sod og partikler. Du kan se soden som en sort røg i flammen, men de små partikler i flammen kan du ikke se. 
Et stearinlys soder, når vægen er lang, eller når luften får flammen til at blafre. Værst er det med lys, der dufter. De kan give allergi, når de er tændt. En anden slags lys er gelélys. De er flotte, fordi man kan komme forskellige ting ned i geléen, men når gelélysene næsten er brændt ned, soder de rigtig meget. Sod og partikler i luften giver et dårligt indeklima, og det øger blandt andet øge risikoen for, at vi udvikler astma og bronkitis i lungerne.

  • Brug kun lys med ren stearin og sørg for at lufte ud.
  • Lad ikke et gelélys brænde helt ned, for så soder det meget.

Skoleudstyr, legetøj m.m.

Noget plastik er hårdt, og noget er blødt. Blødt plastik gør man blødt ved at tilsætte kemiske stoffer. De hedder phtalater. Du udtaler dem ta-la-ter. Phtalater er mistænkt for at forstyrre vores krop. 

Phtalater kan komme ind i din krop, hvis du sutter eller bider i ting. For eksempel hvis du bider i viskelæderet på din blyant. De kan også fordampe fra en varm computer og komme ned i dine lunger. Der er phtalater i mange forskellige ting som skoletasker, penalhuse, viskelædere, regntøj, sækkestole og legetøj til både børn og husdyr. I dag er det forbudt at sælge legetøj med phtalater til børn under 3 år. I legetøj til børn mellem 3-14 år er kun nogle former for phtalater forbudte. 

Undgå helst den plastiktype, der hedder PVC, da den ofte indeholder phtalater.

  • Giv ikke dit plastlegetøj til små børn.

Computer, tv, mobiltelefoner og …

Det plastik, der findes i elektroniske ting som computere og tv-apparater, bliver meget varmt, når der er tændt for apparatet. Derfor er der tilsat nogle kemiske stoffer, så der ikke går ild i det. Nogle af de kemiske stoffer hedder bromerede flammehæmmere. Stofferne fordamper langsomt fra computeren og ud i luften, når den er tændt. Fra forsøg med mus ved man, at de får problemer med at huske og lære ting, hvis de udsættes for stoffet. Det samme sker måske for mennesker. Nogle bromerede flammehæmmere er derfor blevet forbudt.

  • Luft godt ud på dit værelse flere gange om dagen. 
  • Køb helst miljømærket elektronisk udstyr.

Tøj

Ved produktion af tøj bruger man i gennemsnit et kilo kemiske stoffer for hvert kilo færdigt tøj. Man bruger kemiske stoffer, når bomulden bliver dyrket på marken. Og man bruger mange kemiske stoffer på fabrikken, når tøjet bliver bleget og farvet. Eller når man væver kunstigt tøj – syntetisk tøj . Nogle af de kemiske stoffer hænger stadig fast i tøjet, når du køber det i butikken. Det kan give dig kløe og i værste fald allergi, når du går med tøjet. Vask altid nyt tøj, inden du bruger det. 

  • Lad være med at købe tøj, der lugter af kemi.
  • Køb miljømærket tøj, hvis det er muligt.
  • Køb ikke for eksempel regntøj med PVC