Naturen

Kemiske stoffer kan slippe ud i naturen

Kemiske stoffer fra et laboratorium kan slippe ud i naturen.

Når landmanden sprøjter sin mark med en sprøjtegift, er det for at passe på sine afgrøder ved at dræbe ukrudt og skadedyr.

Afgrøder kan for eksempel være korn, raps eller majs. Men sprøjtegiften rammer også nogle af de andre planter og dyr, der lever på marken.

Når landmanden sprøjter ukrudtet væk, er der mindre mad til for eksempel agerhønen, så den får svært ved at klare sig. Agerhønen spiser nemlig ukrudtets frø og blade.

Sprøjtegift kan sive ned i grundvandet

Sprøjtegiften kan også optages i dyr og planter, eller den kan løbe ud i åer eller søer.

De kemiske stoffer kan også sive ned i grundvandet.

Grundvandet er dannet af vand, der gennem lang tid er trukket ned gennem jordlagene. Det er her, vi får vores drikkevand fra.

Kemiske stoffer kan hobe sig op i fødekæden

Fabrikker og byernes affaldsforbrændinger sender også kemiske stoffer ud i naturen.

Nogle stoffer bliver optaget af dyr og planter, som vi efterfølgende spiser – for eksempel, når vi spiser fisk eller oksekød.

Man siger, at de kemiske stoffer hober sig op i fødekæden. En fødekæde kan for eksempel være:

Små alger i havet, som bliver spist af små vandlopper. Vandlopperne bliver spist af fisken makrel, som derefter selv bliver spist af en tunfisk. Tunfisken bliver fanget af en fisker på en fiskekutter og bliver til sidst spist af os mennesker.

Kemisk forurening kan skade naturen

En gang imellem havner de kemiske stoffer i naturen ved et uheld.

For eksempel fra en ildebrand med giftig røg eller fra en fabrik, der hælder kemiske stoffer i kloakken ved en fejl.

Det er kemisk forurening af den værste slags.