Print side

KEMI i naturen

Kemiske stoffer fra et laboratorium kan slippe ud i naturen. Nogle stoffer er beregnet til at blive brugt i naturen. Når landmanden sprøjter sin mark med en sprøjtegift, er det for at passe på sine afgrøder ved at dræbe ukrudt og skadedyr. Afgrøder kan for eksempel være korn, raps eller majs. Men sprøjtegiften rammer også nogle af de andre planter og dyr, der lever på marken.

Når landmanden sprøjter ukrudtet væk, er der mindre mad til for eksempel agerhønen, så den får svært ved at klare sig. Den spiser ukrudtets frø og blade. Sprøjtegiften kan også optages i dyr og planter, eller den kan løbe ud i åer eller søer. De kemiske stoffer kan også sive ned i grundvandet. Grundvandet er dannet af vand, der gennem lang tid er trukket ned gennem jordlagene. Det er her, vi får vores drikkevand fra.

Fabrikker og byernes affaldsforbrændinger sender også kemiske stoffer ud i naturen. Nogle stoffer bliver optaget af dyr og planter, som vi efterfølgende spiser - for eksempel, når vi spiser fisk eller oksekød. Man siger, at de kemiske stoffer hober sig op i fødekæden. En fødekæde kan for eksempel være: Små alger i havet, som bliver spist af små vandlopper. Vandlopperne bliver spist af fisken makrel, som derefter selv bliver spist af en tunfisk. Tunfisken bliver fanget af en fisker på en fiskekutter og bliver til sidst spist af os mennesker. En gang imellem havner de kemiske stoffer i naturen ved et uheld. For eksempel fra en ildebrand med giftig røg eller fra en fabrik, der hælder kemiske stoffer i kloakken ved en fejl. Det er kemisk forurening af den værste slags.

 

Om nedsivning

Jord er en blanding af ler, sand, grus og sten, som består af korn i forskellige størrelser. De mindste korn er af ler, så kommer sand og grus, og de største er sten. Nedbrudte plante- og dyrerester er også en del af jordens indhold, og de ligger i de øverste jordlag. Regnvand siver ned gennem jordlagene. Det kalder man nedsivning. Det går hurtigere gennem sandjord end gennem lerjord. Det er, fordi der er bedre plads mellem de store sandkorn end mellem de små lerkorn. Kemiske stoffer siver med regnvandet ned gennem jorden til grundvandet. Jorden nedbryder heldigvis mange af de kemiske stoffer undervejs, så de bliver uskadelige for miljøet. Dog kan nogle af de nedbrudte kemiske stoffer stadig være skadelige. Det meste af det grundvand, vi pumper op, har en alder på 5-50 år. Det meste af det danske drikkevand kommer fra vandboringer, der når ned i 20-200 meters dybde.

Gift og fødekæder

I haven er der mange naturlige fødekæder. Det kan være:

Havefolk vil gerne undgå for mange bladlus i haven, da det for eksempel giver færre æbler på frugttræerne eller grøntsager i urtehaven. Man kan bruge kemiske stoffer som gift mod bladlusene. Så forsvinder bladlusene, men de dyr, der skulle spise bladlusene, kommer til at mangle mad. En enkelt guldøjelarve kan spise 600 bladlus i sit liv og er en rigtig bladlusløve. Den mangler derfor mad, hvis vi udrydder bladlusene: 

Man kan også løse problemet ved at ændre på fødekæden. Det kalder man biologisk bekæmpelse. I drivhuse kan vi for eksempel udsætte rovbiller eller snyltehvepse, da de spiser bladlusene. Det går ud over guldøjerne, men fuglene har stadig mad, for de kan også spise både rovbillerne og snyltehvepsene.